Hörbuch Kærlighed og Visdom (uforkortet)
Birte Osholm
Hvordan lever man som menneske i kærlighed og visdom? Dette spørgsmål svarer Birte Osholms bog "Kærlighed og visdom" på. Den vil skabe kærlighedens velfærdssamfund. Ægte velfærd virkeliggøres nemlig først, når det er kærligheden, der sætter dagsordenen og ikke det materielle. Når indre værdier realiseres og derigennem bliver til velfærd - mellem mennesker. Med andre ord er bogen mellem linierne en kærlig kritik af vort materielle velfærdssamfund, som ikke levner kærligheden mellem mennesker mange chancer.
Fra Kierkegaards og Maslows fire stadier til Jung, Rudolf Steiner og gennem tolkninger af Ringenes Herre, grals- og riddermyter og græske myter udfolder forfatteren anvisninger på, hvordan man som menneske kan skabe balance mellem det egenrådige, selviske Ego og det mere åndeligt orienterede Selvet. Det er selvfølgelig kristendommens kærlighedsbudskab og selvbegrænsning, der er den egentlige forkyndelse, men målet er at give mennesker nutidige redskaber til at forbedre deres forhold til sig selv og derved til deres medmennesker. Med andre ord forsøger forfatteren at forklare, hvad der menes med Jesu ord:
"Du skal elske din næste som dig selv."